Ny Sæson - Nyt Træner- Team

Ny Sæson – Nyt Træner-Team

Så er det endelig blevet tid til at binde skoene, opstramme ketcheren og fylde drikkedunken. Vi går imod en ny spændende sæson for Gribskov Badminton, hvor nye udfordringer og kampe står i vente. Til dette er klubben stolte af at præsentere et top-tunet træner-team, som består af Thomas Laybourn og Mikkel Assing. Thomas har haft en lang professionel karriere indenfor dansk badminton, hvor han i den grad har skabt resultater. Han blev i 2006 og 2008 Europamester i mixed –  double og verdensmester i 2009 med Kamilla Rytter Juhl. Ydermere har klubbens ene halvdel af træner-teamet også deltaget i OL i 2008 og 2012. Den anden halvdel består af Mikkel Assing, som har taget rejsen fra det jyske. Mikkel har igennem tiden skabt resultater uden lige og udviklet spillere på top-niveau. Derudover har Mikkel også modtaget “du-gør-en-forskel” pris i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund, som en anderkendelse for hans store arbejde og ihærdighed med den påtagede coacher-rolle i blandt andet Ry.

Som du nok kan læse er Gribskov Badminton topklar til at gå en ny sæson i møde. Er du interesseret i at deltage i vores rejse i denne nye sæson, er du meget velkommen til at komme til en prøvetræning og afprøve dit niveau.

287161-Thomas_Laybourn_008_OL2012_DBmikkel-hj-side

Spilletider:

Mandag/ Helsinge : 19-22

Onsdag/ Blistrup: 19-21

Min. Alder: 15 år

 

Mvh

Gribskov Badminton

 

 

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

* *